Euro Dog Show Stockholm  

Euro Dog Show Stockholm  

Jeg havde besluttet sammen med min veninde, at turen gik til Stockholm ... til EDS.

Begge med hunde i bilen. Jeg skulle have min championtæve Saga og juniortæve Lykke med, og min veninde havde hendes hvalp med. Vi har ikke samme race.

Det ville være min Lykkes første EDS, og Saga har været på EDS før, hvor hun fik titlen med hjem i juniorklassen.

Men nu skal det være Lykke i fokus.

Lykke var tilmeldt, og vi skulle køre derop og overnatte på hotel. Herhjemme sover hundene ikke i sengen, for så er der ikke plads til mig, men når vi er på hotel, og jeg kun har to-tre hunde med, så kan det lade sig gøre, at vi kan ligge og putte sammen i sengen, og det er så dejligt at mærke deres skønne, varme hud. Mine hunde er hårløse, så jeg er så heldig at have levende varmepuder med.

På udstillingen kom vi vildt tidligt i håb om at slippe for parkeringshelvede, hvilket også gik ok. Men så var der køen til døren ... en kødrand af mennesker i mange hundrede meter. Da først dørene gik op, kom alle hurtigt ind, og der var søde mennesker indenfor, som havde fået til opgave at vise vej til de forskellige haller, så supernemt.

Endelig gik det hele i gang, og Lykke skulle ind og vise, hvad vi havde trænet. Min lille, lidt glemsomme pige på 12 måneder, med en masse krøller i hjernen og med et fokus, der hurtigt forsvinder, havde jeg en følelse af, at det her godt kunne blive en prøvelse. Musik, masser af mennesker, mange hunde, vogne, stole og alverdens skønne godbidsposer – og en altid sulten Lykke.

MEN jeg kunne godt sende de tanker i skammekrogen. Lykke gjorde præcis, hvad vi havde trænet, med et kæmpe og vedvarende fokus på opgaven, ænsede ikke de andre forstyrrelser omkring os, hun var bare til stede med mig, og at dommeren skulle røre hende, var fuldstændig ligegyldigt.

Wow, jeg var virkelig tilfreds og fornøjet over, at hun var så sej til bare at være i oplevelsen sammen med mig, med en øjenkontakt til mig næsten konstant, når vi stod foran dommeren.

Lykke blev nummer to. Jeg er oprigtigt stolt over hende, hun har givet alt det bedste, hun kunne.

Det var en fantastisk tur med hende i ringen, og jeg kunne ikke bede om mere.

At være udstillingshund er hårdt arbejde, så pigerne fik rigtig hygget på sengen, når vi var på værelset, og det er bare så enormt rart at have de hyggestunder med dem.

Om ugens blogger:
Sara er født i 1984 og gift med Allan og har to sønner.
De er opdrættere af Fransk Bulldog og har været det i 18 år, og har ligeledes xoloitzcuitle. Familien har 15 hunde - og JA alle hunde er inde i vores hjem.

Sara udstiller rigtig meget og det er hendes store passion - både i Danmark og udlandet - og hun kører gerne i min kassebil, om det er til Helsinki eller Sarajevo.

Sara underviser ved DKK i Showtræning, og er ved at uddanne mig til rally instruktør.

Hun dyrker selv rally med mine hårløse hunde, det er en fed sport, hvor samarbejdet skal være i højsædet sammen med præcision. Elsker den sport.

Ligeledes er hun også med til lidt Færdighedsprøver (tricks-prøver), som er virkelig sjovt.

Tilbage til DogCoach blog